Som hver dag var noget er det første jeg gjorde i morges, at gå ind på "Die Welts" netavis. Danmark er ikke noget, som der bliver skrevet meget om i tyske aviser, slet ikke på forsiderne, men i morges var Danmark på forsiden "welt.de", også åbnede jeg "SPON", "Der Spiegels" internetpræsens og hov der var vi jo også på startsiden.
Hvad var der sket?
Den danske regering og især Dansk Folkeparti havde gjort noget journalisterne i vores sydlige naboland ikke kunne have forstillet sig i deres vildeste drømme man kunne finde på. De havde rent faktisk bedt nogle embedsmænd i finansministeriet om, at beregne hvad ikke-vestlige indvandrer koster den danske skatteborge og hvor meget staten havde sparet igennem de sidste års stramninger. Og ikke nok med det, de havde også undersøgt, hvordan det så var med vestlige indvandrer. Især SPON var dybt chokeret, hvordan man dog kunne finde på sådan noget, de starter deres artikel med at skrive, at den danske regering har taget afstand fra de humanitære idealer. Men selvom begge artikler har en sådan negativ tone, kan man dog alligevel fornemme den enorme virkning den danske regeringens handlinger har haft på journalisterne. Den tyske elite, ligesom resten af den europæiske elite, har prøvet at bilde folk end, at den massive indvandring af uudannede personner fra især muslimske lande var en kulturelberigelse. Berigelse implicerer ligesom, at det er noget oprindelige befolkning har gavn af. Men så kommer danskerne og lader nogle embedsmænd, formodentlig økonomer, beregne hvad disse indvandrer enlige koster. Det er ingen "højrepopulistisk propaganda", der er bare nogle højtuddannede der har siddet og regnet. Tallene er meget svære at kritisere, dem der har producerede dem er jo neutrale embedsmænd. Så det eneste man kan kritisere er ideen i at beregne prisen af en indvandrer, den venstre orienteret elite mener ikke at den kulturelle berigelse kan gøres op i penge. Jeg vil dog ligesom flertallet af den europæiske befolkning tvivle på den såkaldte berigelse overhovedet findes, men det er et helt andet emne. Men er det ikke helt legitimt, at se på hvad denne "kulturelle berigelse" koster i kroner og øre.
Den tanke sætter åbenbart den tyske presseelite i selvsving, så meget at de mener det skal på forsiderne, for at vise hvor chokeret de af. Men hvad sker der så? Befolkningen sidder og læser artiklerne, og hov, de synes sgu det er en super fed ide danskerne har fået der, selv hos SPON hvis læser nok mener mest om Politikens er der næsten ingen negativ kommentarer. For folk af det "common sense" at man i krisetider kigger på, hvad man bruger pengene til og at det måske er vigtigere at få uddannet vores ungdom og betalt vores gæld, i stedet for at følge nogen kryptiske humanitære idealer. Det har de europæiske befolkninger for længst forstået, de fleste landes politikker lever dog stadigvæk i der lyserøde utopiske verden. Men vi dansker kan være stolte af at have en regering der faktisk har forstået problemet og ikke blindt følger de humanitære idealer (Hvad det så også må være, det er nok lige det den socialistiske elite vil have det til at være) Og det allervigtigste rent faktisk at have en regering som lytter til folket!
